Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 779

spørgsmål nr. 779 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 779:

”Hvad er ministerens holdning til det omfattende brug af rådighedstimer i forbindelse med almindelige hverdagsaktiviteter, som betyder at handicaphjælpere reelt skal ar- bejde for en løn væsentligt under overenskomstniveau, som det fremgår af Muskel- svindfondens artikel ”Kommune og Ankestyrelse har glemt formålet med en hjælper- ordning” på muskelsvindsfonden. dk den 29. september 2020?”

Svar:

Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktivite- ter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov. Det er også disse kriterier for anvendelse af rådighedstimer, som fremgår af udmålingsbekendtgørelsen, og som skal iagttages ved udmålingen af til- skuddet til dækning af lønomkostninger i den enkelte ordning.

Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager, holder sig ovenstående for øje. For det er ganske enkelt ikke rimeligt – hverken over for borgeren eller over for hjælperne i ordningen, hvis timer, hvor der skal udføres ak- tiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådigheds- timer. Hvis dette sker, vil det for borgeren betyde, at det kan være overordentligt van- skeligt at fastholde den fleksibilitet og selvbestemmelse, som er omdrejningspunktet for en hjælperordning.

Det vil endvidere betyde, at rekrutteringen af hjælpere til den enkelte ordning kan blive sværere, da tilskuddet til rådighedstimer er noget lavere end tilskuddet til timer med aktiv tjeneste. Dette vil indebære, at den enkelte hjælper vil skulle udføre aktiv tjeneste for en løn, der er lavere end forudsat i regelsættet.

Med venlig hilsen

Astrid Krag